DIS-Norge
 
  English Norsk  

Militærkart over Enebakk og omegn

I 1797-1800 ble Enebakk og et stort oppland rundt oppmålt og tegnet av C. Vendel Bremer og Juell. Originalen befinner seg hos Statens kartverk. Vidar Holstad fra Ytre Enebakk har fått kartet scannet, og har gitt DIS-Norge, Slekt og Data tillatelse til å legge filene ut på nettet. Det er også lagt lenke til filene fra Enebakk historielags nettsider.

En stor kopi av kartet henger på veggen i Herredsstyresalen i Enebakk kommunehus. Oversikt over kartbladene.

FILNAVN FILSTØRRELSE OMRÅDE
13x180479 6,4 MB Aker, Ski, Kråkstad
13x180480 6,5 MB Elvåga, Losby
13x180481 6,6 MB Abildsø, Nøklevann, Skullerud 
13x180482 5,5 MB Bjørvika, Ljan 
13x180483 5,7 MB Bunnefjorden
13x180484 7,2 MB Møystad, Bjørnholt, Duerud, Nordby 
13x180485 6,6 MB Enebakk kirke 
13x180486 7,1 MB Vik, Huseby, Mjær
13x180487 7,5 MB Oppegård, Greverud, Eikhol
13x180488 6,6 MB Kopås, Holt, Ranum, Brevik, Lysern 
13x180489 7,2 MB Bru, Langen, Bindingsvann
13x180490 6,9 MB Langen, Kollerøys, Holtop, Rustad  
13x180491 6,5 MB Prinsdal, Stensrud, Sverdsvann 
13x180492 5,7 MB Øyeren, Flateby
13x180493 6,5 MB Rausjø 
13x180494 4,5 MB Øyeren nord 
13x180495 6,3 MB Lørenskog, Jahr, Nordbysjøen 
13x180496 6,8 MB Kristiania
13x180497 7 MB Linderud, Furuset, Ryen, Opsal 
13x180498 7 MB Fjeldhamar, Lørenskog 
13x180499 7,1 MB Strømmen, Øyeren, Rælingen 
13x180500 6,3 MB Fet, Øyeren 

Sammen med kartet hører en beskrivelse av området, datert 1800. Her finner du en avskrift:  

AVSKRIFT

Journal
over Quadrat – Miilen No 56.

 

Denne Mi il ligger i det 5te Miilerad søndenfor Kongsvinger Meridians Pe rpendicul og den 5te vestenfor Meridianen selv. Den indeholder den største Deel af Enebak Hoved-Sogn, med til­hørende Marie Annex, endeel af Tomter Annex under Hobbe l Sogn, og endeel af Hovie An nex til Spydeberg Hovedsogn, af hvilke de 2de fø rste henhører under det Ag gershuuske og de 2desidste under det Smaalenske Amt.

 

 Veije.

l. Fr a Miilen No 48, som ere opmaalt af Hr.General Adjutant v. Vahrendorph, indkomne den for Enebaks Beboere brugelige Vei til Christiania. Den gaar langs Mjervandets vestre Siide, over Elven fra Viig Vandet, igjennem Gaardene Bjerke, Solberg, Plad sene S lora, Volden, Enebak Hoved-Kirke til Gjestgiverg aarden T ukebøl hvor den gaaer ud af Miilen i dens nordøstre Kant. Den er overalt i taalelig god Stand, undtage n Ubberud-Kleven og Tranget sønden for Pladsen Volden. Sognets Almue bliver af den Kongl. Vei Int endant beordrede at istand sætte den, saa ofte den ved Leerskrie Platzregn gjøres va nskelig at befare. Broer og Grøfter blive efterseede Fyld paakjørt, alt under Opsigt af en af Sognets paalidelige Mænd, der er ansadt som Ro demester og som af Vej Intendanten er paa lagt at afdeele et vist Stykke Vej til hver Opsidder. For Beboerne i et Sogn hvorigjennem gaaer mange Kryds Veje, vilde Vejarbeidet være meget trykkendenaar de ikke bleve lettede af militair Commandoe, der godtgjøres af de omliggende Sogne. I denne Miil er kun et Gjest-giversted, neml. Tukkebøl fra hvilket enhver rejsende kan blive bef ordret med forlangende Antal Heste. Dog anmerkes: at for at rejse beqvemt maae man selv være forsynet med. Voiture, da Bønde rne ej kan tilvejebringe andet end Ridesadler, og disse som oftest i ubrugelig Stand.

2. Ved Sags tuen gaaer en Vej forbi Plad sen Ødegaardene, Qverns tuen og B jørnholdt, der gaaer ud af denne Miil ved Pladsen Duve.

Den er for 2de Aar siden anlagt af Enebak Almue og oparbejdet til noget vestenfor Pladsen Duve, hvorfra den ikke er fortsadt. Da Enebaks Almue fandt dette for trykkende for sig eene at anlægge den. De har derfor ansøgt Hans Majestæt Kongen at det angrendsende Sogn Skie maatte blive beordret at fuldføre det manglende. Denne Miil skal nærmere blive forklaret i Miilen No 55, hvorigjennem den skulde gaae til Christiania. Bliver dette af Kongen indvilget har Enebaks Beboere kun 2 ½ Miil til Christiania, i stedet for at naar de befarer den un­der No 1 forklarede, har 5 Miile.

3. De øvrige Veje ere alle Communicatjons-Veje imellem Gaardene og fra disse til Kirkene. Til Gaardene Brevig ved Lysern Vandet gaar Kjørevej fra Enebak Kirke saavel som til Gaardene Kjersrud, Aarsrud og de øvrige Gaarde ved Sjøen Øyeren. Fra disse Gaarde gaaer kun Ridevej til Marie Kirke. Fra Gaarden Børter gaaer 2de Rideveje igjennem Rauksjøe Almindings Skov til Pladsen Rauksjøe, der ere kun i maadelig Stand, og lader sig paa ingen Maade befare uden med Kløv. De øvrige Gangstiger, som fore til noget bestemt Sted, ere saa nøje som muligt aftegnede paa Kartet.

4. Om Vinteren gjøres stedse Vej over Lysern, Mjer og Vaag Van­det til Christiania, for de af Almuen der boe i den syndre Deel af denne Miil. De nordre Beboere derimod kiører over Børter Van­det, Møystad Fjorden og Brej Sjøen. Den først forklarede Vinter­vej opvejes og holdes istand af Beboerne selv, men den andre, ikke uden af Eieren til Rauksjøe Bruget, der bekoster samme op­vejet for at faae sine Planker og Bord inkjørte til Christiania.

 

Floder og Bække.

l. Elven fra Børter Vandet til Øyeren, der ellers kaldes Præste­aaen er den vigtigste. Den er i Middelvæxt 10 a 20 Alen og alle­vegne meget dyb, saa den ikke lader sig vade uden midt om Som­meren, naar Vandet er lidet. Den driver 10 Saug og 12 Korn Møller.

2. Elven der gaaer fra Vaag Vandet i Mjeren, er fra 10 til 16 al. bred og lader sig vade. Den driver adskillige Saug og Møllebrug.

3. Bækken der kommer fra ara Juggerud Kjernet og gaar imellem Gaar­dene Jahr og Berger ned i Mjern, imellem Gaardene Bjerke og Østbye , lader sig, endskjønt den er betydelig bred i Flomtiden, overalt vade, men da den rinder i en dyb Dal, vil den være slem for Cavallerie at passere over.

4. Fra Kjernene om Pladsen Slora nedrinder en Bæk i Mjeren, der driver en Saug og et Møllebrug. Den lader sig overalt vade.

5. Fra Kjernslie Kjernet nedrinder ligeledes en Bæk i Mjeren, der lader sig vade.

6. Fra Viigs og Bjørnholdt Kjernene nedrinder en ikke ubetyde­lig Bæk i Vaagsvandet, der driver 1 Saug og 1 Møllebrug. Den lader sig overalt vade, men er paa den sydøstre Side omgivet med steilt Fjeld.

7. Fra Holt og Ødegaards Kjernene nedrinder en Bæk i Øyeren, imellem Gaardene Sand og Bratten, der ligeledes lader sig vade, men formedelst den Dahls dybde hvori den rinder, er den vanskelig paa alle Slags Maader at passere.

8. De øvrige paa Cartet betegnede Bække lader sig vel alle vade, ja ere endogsaa ofte tørre, men de Dahl-Fører eller Moser hvorig jennem de have deres Løb, vil hindre meget en Overgang med Ryttere, naar man ej ved Broer, søgte at gjøre det mindre vanskeligt.

 

Vande og Moradser.

l. Lysern, hvoraf omtrent det halve findes i denne Miil, er meget storvigede og fiskerig, den ligger ualmindelig høyt, danner mange Øer og er meget smuk.
2. Mjer Vandet, der løber ud i denne Miils sondre Ende, er omtrent 3/8 Miil langt og meget fiskeri g. Den danner nogle smaae Holmer ved Gaarden Næss og er næsten bestandig i en og samme Størrelse, undtagen Høst og Foraar i Flomtiden, da den ved Tilløb af Vaagvandet bliver noget større.

3. Vaagvandet, der kommer fra Langenvandet, er bredt og rundagtig. Det inneholder en Mængde Fisk, fornemmelig Brasen, ligger meget smukt og vox er i Flomtiden, ved Langvandets Tilløb.

4. Viig, Bjørnholdt, Vinol, Grav, Kueholm, Krog, Skrædderstad, Tuggerud, Otter, Slora, Kjernslie og flere Kjern, hvoraf der er en betydelig Mængde, i denne Miils nordvestre Fjerding, er af Størrelse og Figur som Cartet udviiser, tildeels fiskerige, men ligger indsluttet imellem Fjeld og Moser.

5. Af Børter Vandet og Møystad Fjorden findes kun en liden Deel i denne Miil.

6. Af Moradser er Kongsmosen, Vindings og Skarperud Mosen de betydeligste, ellers anmærkes: at den heele nordvestre Fjerdedeel af denne Miil, der imellem Beboerne kaldes Skov Almindingen, er gandske øde og ubeboet Mark, fuld af Bjerge, Moser og Kjern, ikke gjennemskaarne a£ Veje, uden nogle Gangstier, og den eeneste Ridevej fra Tuggerud Sæteren til Pladsen Smestad. Denne er mindre end god, som Gangestie betraktet. Omkring de fleste Kjern, ere overmaade sumpige Myrer, og i Flom­tiden, naar Tilløbet af Bækkene forøger Mængden af Vandet, i Kjærnene, ere de impassable endog til Fods.

7. Opsahl og Tarm Myrene, ere ikke saa sumpige, men lader signæsten stedse passere til Fods.

8. De øvrige paa Kartet bemærkede Myrer lader sig alle befare af Fodgjengere, og ere af Størrelse og Form, som dette udviiser.

 

Bjerge.

1. Mjers kov - Kollen, er betydelig høy, og har øverst paa Toppen 2de skovfrie Forhøyninger, hvorfra man kan see frem i en 3 á 4 Miile. Da Kong Carl den XIIte Aaret 1718 var her i Landet, oppkastede Bønderne i Sognet 2de Forskandsninger, hvorfra de havde besluttet at nedkaste Steen i Alfarvejen naar Fienden kom marcherende. Den blev siden forbedret og besadt med militaire Tropper, og findes endnu Rudera af samme, som Kartet udviiser. På Bjerget er anbragt en Varde, der er trigommetrisk bestemt.

2. Ravne Aasen er betydelig høj og frie for Skov, fra samme vilde man kunde beskyde en betydelig Deel af Kongevejen ved Pladsen Slora.

3. Viigs og Nordbye, Skarperud og Christensæter Aasen ere ligeledes betydelig høje og meget steile. Imellem de 2de første ere nogle mørke Daler, som kaldes Mørke Gangene, hvilke ere Opholdssted for vilde Dyr, men kan dog befares til Fods.

4. Enebak Aasen, hvoraf er kun en liden Deel i denne Miil, er lige­ledes meget høj og steil. Fra dens øverste Højde, hvorfraa er an­bragt en anbefalt Varde, kan man oversee en 4 á 5 Miile i Omkreds.

5. Om Lysern ere mange betydelige Fjelde, som Kartet viser, men de ere bevoxede med Skov.

6. De 3/4 Deele af denne Miil bestaaer næsten af blot Fjelde, hvis Dahlfører ere opdyrkede og beboede, men den nordøstre 1/4 Deel, som ellers kaldes Slett-Bøygden indeholder kun en Deel af Enebakaasen, samt Højderne ved Pladsen Slora og Volden.

 

 

Aabne Terrains.

1. Findes et betydelig Terrain ved Enebak Hoved Kirke, langs Kongevejen, hvor der er Exerceer Plads for det enebakske Infanterie Compagnie. Det er for en Deel bevoxet med smaae Skov, men som lettelig kan nedhugges i Tilfælde man vilde agere paa samme, Coval­lerie kunde brages med Fordeel, da det er bakkfrit,

2. Norden for Gaarden Østenbøll, er det aabent Terrain, hvor en 4 á 500 Mand Infanterie, endeel Artillerie og Cavallerie kunde bruges og beqemt agere. Om gaarden Saltvedt og Myre er ligeledes noget frit og aabent Terrain.

3. Adskillige Stæder i den nordøstre 1/4 Deel ere aabne Terrain, der ere meere eller mindre beqv emme, efter hvad Slags Commandoe og hvor mange der skulde sluttet agere paa samme.

4. Langs Mjer Vandets vestre Side ved Kongevejen ere ligeledes aabne Terrains og især synden for Gaarden Næss. Een synden fra, langs Kongevejen ankommendes Fjende vilde man kunde tilføye betydelig Skade naar man posterede Kanoner i Tranget, paa begge Højder af Ubberud Kleven, da her er en Hulvej hvori­gjennem han ikke lettelig trængede sig ind, allerhelst da den er paa vestre Side omgivet med en inpassable dyb Dahl, og paa østre af Mjervandet. Fra de gamle Forskandsninger paa Mjerskougs-Kolden ville man kunde bestryge Vejen ved Pladsen Kongelf. Fra Gaarden Ubberud ligeledes. Fra Hojden ved Marie Kirke kunde man med ikke mindre Fordel anvende Kanoner, og naar man afskar ham Passagen over Broen ved Tangen og anbragte Infanterie paa den nordre Side af Elven, vilde han ikke driste sig til at vade over. Ville han passere Mjer­Vandet da kunde man fra Stubberud, Ongersnæs og Teglværket beskyde ham gandske. Paa Højderne vesten for Solberg og Berger ville man kommandere den hele Vej, hvilket Fjenden naar han vilde længere nord i Landet, nødvendig maatte passere, da han ikke kunde trække sig østover formedelst den dybe Dal. I Tranget paa Højderne ved Vold Pladsen ville man beqvemmest kunde hindre ham, naar han kom nordenfra, da man derfra kan beskyde Vejen nordefter. Ved Enebak Kirke og der omkring kunde man møte ham med aaben Magt, og ved at vælge først, fandt man immer det beqvemmeste Stæd i Terrainet. Kom han nordenfra paa den under No 2 forklarede Vej, der maaskee eengang i Tiden kan blive istandsadt, saaledes at den kan befares med Vogne og Kærrer, da ville man ved Pladsen Ødegaarden beqvemt kunde hindre ham, ja endog vove et Slag mod ham, da der om samme er et aabent Terrain for 2 á 300 Mand. For lette omstreifende Tropper, der muelig kunde liste sig ind paa østre Side af Lysern, ville man ikke kunde anviise noget beqvemt Stæd til Angreb, da disse ville kunde undvige og tage Omvej gjennem Skove og Moradser.

Infanterie derimod, som maatte gaae frem i en vis Orden, og som formedelst deres Mængde Skytz ikke kunde passere de Omveje og Moradser som en Samling af lette Tropper, ville man kunne hindre ved Brevig Gaardene, da Bjergene ere paa den østre og Lysern Vandet paa den vestre Side. Skulle Fjenden ankomme syndenfra ved Gaarden Tarm, da vilde man paa Nabogaardene Aarsrud og flere Stæder, hvorom der er nogen Slette, kunde møde dem med sluttet Magt. Saaledes ville der gives mange fordeelagtige Stæder, til at forhindre en Fjendes Fremrykning, hvis meere eller mindre Beqvemmelighed, rettede sig etter hvad slags Tropper man var medgivet for at hindre ham. Det ville blive for vidløftigt at opregne enhver, da en General ved første Øjekast paa Cartet efter at være bleven underrettet om hvorfra Fjenden ankom, lettelig vilde see, hvor samme frembød gode eller svage Forsvars Stæder, da man har søgt saa meget muligt, paa dette at udtrykke de snevre passager ved Veje, Broer og desligeste.

Af Bondegaarder findes            99                stk.
Hvoraf Gaarden Vestbye, der beboes af en Proprietæir er overmåde smuk, velbebygget og rommelig, og i alle Henseende beqvem til Hoved­Quarteer. De øvrige ere vel byggede, har almindeligt 1 par Værelser foruden deres daglige Værelse, og Beboerne ere forsynede med behørige Sænge.

Huusmands - Pladse findes                161
Hvoriblandt der ere mange vel bebyggede.

Sætere eller Fæehytter    1
Kirker           2
Hvis Afstande imellem hinanden er 1 Miil..

Gjestgivergaarde                      1

Hvortil der fra Væggar regnes for 2de Miile, og fra Østbye ved Mjeren, for 1 Miil.

Kornmoller    16

Saugmoller    16

Teglværk         3

Stampe          1

Færger ingen

Arbeidsvogne og Kærrer findes paa de fleste Gaarde.

Af Baade findes 28 a 30 Stykker, hvoraf de fleste ere smaae, uden KJøl under, for at kunde roe ind hvor der er lavt Vand.      , uden Kj .ol under, for at kunde roe ind hvor der er lavt Vand.

Flaader findes endeel, ellers kan deraf gjøres saa mange man behøver da der er Tømmer i Vandene, fornemmelig Øyeren.

 

Heste fødes omtrent      400

Hornqveg     800

Faar          1000

Gedder 7 á 800

Sviin, Høns og og Giæs haves paa de fleste Gaarder.

 

Oeconomisk- Beskrivelse.

De fleste af de i denne Miil liggende Myrer er af Naturen levnet tilstrækkelig Udløb, saaledes at de med en ikke betydelig Bekostning kunde gjøres tørre, men de ere saa trangt indsluttede imellem Bjerge og Skov, at intet Korn ville naae Modenhed, da Skyggen af Træeerne hindrede Solens Virkning, desuden er Jordbunden af den Beskaffenhed, at den ingen Frugt ville bære, naar den ey blev tilstrækkelig gjd­slet, hvilket de der have Pladser eller Gaarde have Kræfter til, da de forbruge denne paa deres allerede opdyrkede Agere, og lægger man til deres lange Afstand - i den vilde og ub eboede Fjeldmark synes det rimeligt at ingen af Beboerne lægge Vind paa at opdyrke den. Derjmod ere der mange af dem, som uden at blive gjødslede eller opdyrkede, bærer et slags Græs kaldet Skorr! !hvilket de nærmeste beboere hvert andet Aar lader afstaae, og kjører hjem til Kreaturene, der ey allene spiser det med Graadighed - men giver efter samme meget Melk. De Famjlier der enten kjøbe Ryddings Rett, eller af Eyerne faae Tilladelse at opdyrke et Stykke Jord - vælge dertil aldrig saadanne sumpige Myrstrøg, da den Bekostning Opdyrkningen medfører og Frygten for at Kulden i saadanne soel-frie Dahler, fordærvede deres Sæd - afskrække dem. Almindelig vælge til saadanne Stæder, syd og vest Heldingene af de bedste og jordrigeste Bjerge.

I denne Miil findes ingen Spor af Metaller. Jordbunden er paa de opdyrkede Gaarde meget god, Gaardene store, gode og velbyggede. Beboerene ere til dels formuende, især de der selv eye sine Gaarde, hvilken Eyendom de vide at nytte sparsomt og til Fordel. Der er almindelig en Skovstrækkning til hver Gaard, i denne hugge de da, efter hvad den taaler, 20, 30, 50 á 60 Tylter Tømmer hver Høst, som de enten afhendiger til Kiøbmanden i raae Materiel, for 5 1/2 til 6rd pr Tylt, eller og de, som selv har Qvanto Sauger, forædler dem derpaa til det dobbelte. Saaledes har Eyeren af Gaarden Vestbye 5 Qvanto Saugmøller, som drives af Elven, der kommer fra Vaagvandet.

Eyeren af Gaarden Børter o.s.v. Den nordøstre Fjerding af denne Miil som af Bønderne kaldes Sæterbøygden, er nesten ganske blottet for Skov, have aldeles intet til Udsalg, og maae endog kiøbe Brendeved, hos de Gaardmænd, der har Skov til sine Gaarder. Beboerne af de i denne Fjerding liggende Gaarde, maae da betale sine Skatter og Rettigheder af Jordveyen, og af hvad de kan fortjene, ved at kjøre Planker og Bord fra Saugmøllerne til Moss og Christiania. Næsten hele dette Sogns Beboere, have paataget sig denne kiørsel, de erholde derfor 3 til 3 ½ pr Tylt, for at transportere til Christiania, og tilbakelægger denne Reyse paa mindre end 24 Timer. Korn, avle de i Almindelighed ikke mere end de forbruger til Huuset, og nødes endog i de tørre Aaringer at kjøbe. Høe og Halm, sælge de derimod meget og faaer for Skippundet af Høe fra 6 til 7. Beboerene af Vestbye, Børter og Østenbøll, eye de fleste Gaarde i dette Sogn, hver Opsidder afbetale sine Afgifter, ved at kjøre Planker til Christiania. Den nu værende Eyer af Vestbye - eyer 32 Gaarde og Pladse, Eyeren af Børter, har Gaarden Viig, hvorunder hører 22 Pladser, hvoraf hver Plads, føder 1 a 2 Hæste, og 8 a 10 Kreature. I Sognet Enebak ligge 1 Dragon Compagnje, under det smaalenske Dragon Regjment, hvis Exerceer Plads er paa Børter-Moen - og tillige er der et Infanterie Compagnie natjonale, der henhører under det nordenfjeldske gevorbne Regiment. Deres Exerceer Plads, er paa den slette Moe, ved Enebak Kirke. De største Gaarde, bliver udnævnt til Dragon Qvarteerer. Disse maae da holde en Hæst til Hans Mayestæts Tjeneste, hvorfor de godtgjøres 7rd aarlig i Skatterne. Beboerenes fornemste Sæd er Havre, dog saae de baade Erter og Rug - ja endog Hveede.

Heraf ernære da de Gaardejere sig, der ikke eye Skove - betaler Skatter og Rettigheder, af hvad de kan fortjene ved Plankers Kjørsel - - og ved at sælge Høe og Halm. De der boe nær ved Mjeren, Vaagvandet, Lysern og Øyeren, have det betydeligste Fiskerie hvoraf de ikke allene fournere sit eget Huus - men fører Fisk til Christiania, og erholder 5 rd pr Tønde.

Ved andres Exempel og egne Erfaringer, ere de blevne overtydede om Haveurtenes Nytte, saa at de nu i den seenere Tid har lagt sig meget der efter, fornemmelig lægge de Vind paa Kartoffeldyrkning.

Dette Sogn henhører under Høelands Forligelses - Comissjon. Beboerne føre et prisverdigt levnet, dyrke med Flid og Nidkjærhed sine Gaarde, forrette med utrættelig Bestrædelse de Arbejder, hvorved de skal kunde indhente Penge til Renters og Skatters Afbetaling, ere Gjæstfrie mod fremmende, velgjørende - lydige mod sin Øvrighed, ridelige, tjenstvillige og velsindede mod hinanden indbyrdes.

 

Gaarden Østbye i Marie Annex, til Enebaks Præstegjeld.

 

d. 22 de Augusti 1800

 

            Juell            C. Vendel Bremer