Slektsforum Slektsforum
Slekt og Data
 
 HjelpHjelp    SøkSøk     Logg InnLogg Inn  Bli medlemBli DIS medlem  engelsk
Hvordan logge på? Les her om registrering og pålogging.
Start nytt emne    
Vis forrige emne :: Vis neste emne  
Av Innlegg
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 11 Jan 2008 10:24:00    Tittel: Præster, der først var skolelærere Svar med Sitat

Min tipoldefar fik teologisk embedseksamen i 1843 med 2. karakter.
Om han søgte præstestillinger umiddelbart derefter ved jeg ikke, men han fik
et skolelærerembede i Fakse. Det lærerembede passede han i 17 år. I løbet af
den lange periode søgte han flere gange præsteembede og fik det så til sidst
i Stadil i Vestjylland.
Jeg forestiller mig ikke, at det var det mest attråede embede i Danmark, og
mit spørgsmål er her:
Var der almindelig præsteoverskud i Danmark i midten af 1800-tallet, og var
det almindeligt at teologiske kandidater tog embede som skolelærere? Som
sagt fik han 2. karakter ved sin embedseksamen. Havde det betydning, når
han/man søgte præsteembede?

Mvh
Ib Molbech
Til Toppen
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 11 Jan 2008 23:23:58    Tittel: Re: Præster, der først var skolelæ rere Svar med Sitat

Ja, der var en overproduktion af teologer. Mange af disse fandt arbejde
som lærere, så din tipoldefars historie er meget typisk. Under de sidste
50 år af enevælden (som er den periode som jeg mest har beskæftiget mig
med) var det ikke så meget ens karakterer, men snarer bekendtskaber og
familieforhold der var afgørende for om man kunne få et kald. Meget af
kirkegodset var i det 18. århundrede blevet solgt af kronen og det var
kirkeejeren (!), der suverænt bestemte hvem der skulle være præst. Der
var endvidere stor forskel på de forskellige kald. Der var umådelige
forskelle mellem præsternes lønforhold, afhængig af kaldets indtægter.
En undersøgelse fra 1860erne viser en forskel med forholdet 1 til 8
mellem de fattigste og de rigeste kald.

Børge

Ib Molbech skrev:
Sitat:
Min tipoldefar fik teologisk embedseksamen i 1843 med 2. karakter.
Om han søgte præstestillinger umiddelbart derefter ved jeg ikke, men han fik
et skolelærerembede i Fakse. Det lærerembede passede han i 17 år. I løbet af
den lange periode søgte han flere gange præsteembede og fik det så til sidst
i Stadil i Vestjylland.
Jeg forestiller mig ikke, at det var det mest attråede embede i Danmark, og
mit spørgsmål er her:
Var der almindelig præsteoverskud i Danmark i midten af 1800-tallet, og var
det almindeligt at teologiske kandidater tog embede som skolelærere? Som
sagt fik han 2. karakter ved sin embedseksamen. Havde det betydning, når
han/man søgte præsteembede?

Mvh
Ib Molbech

Til Toppen
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 12 Jan 2008 11:46:54    Tittel: Re: Præster, der først var skolel ærere Svar med Sitat

The colleges aat Oxford and Cambrideg universities were originally
purely to educate priests

In nineteenth century english census you see many vicars with small
schools in their home

Gradually theology was replaced by other subjects as Victorian society
evolved

Copenhagen University was much the same

some early danish priests went from Lund to University de Paris for
priestly education and lived in a "House of Foreigners" and the
citiation includes one of the earliest of the concept of danishness.


Copenhagen University was later reformed as a Humboldtian University
date??

after Wilhelm von Humboldt, a radical reformer of the Prussian higher
education system in the early nineteenth century

"In the same symbolic way that the modern political world can be traced
to revolutionary Paris, and the modern economic world to industrial
Manchester, so modern academia and modern scholarship trace their
origins to Germany at the turn of the nineteenth century. There and then
the study of history, philosophy, philology, linguistics, and, somewhat
later, the natural sciences was transformed in content and methodology
onto the lines that would characterize them until deep into the
twentieth century.
Some argue that the period from 1770 to 1830 launched a still more
fundamental transformation in the very structure of academic knowledge:
the creation of modern “disciplines” as the new social and intellectual
forms through which knowledge would be classified, produced, and
communicated.<<
"

http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract;jsessionid=792A24 49D53A3A60992B6B069A33687F.tomcat1?fromPage=online&aid=1043428


this held until 1968 when soon after protests the compulsory first year
with philosophy was dropped and substantial administrative reforms were
made


So a degree in theology was the only exam available for many centuries

there must be danish books on this process of academic evolution here


go to http://bibliotek.dk/
Spørg en bibliotekar

Du kan kontakte en bibliotekar hvis du har brug for personlig service.
Dit spørgsmål besvares af Biblioteksvagten,
som er bemandet man-tor 8-22, fre 8-20, lør 8-16, søn 14-22.

who have helped me with opslag also when I am in England


Hugh W

on a cool morning in Brumleby 2100 Ø
and on the way to Riksarkivet at bestille Militaire Hospitalets
registeranter fra Glostrup

kilde Rapportbog Trekroner
http://karl-dane.blogspot.com/2008/01/trekroner-fort-daily-report-book .html





Børge Fogsgaard wrote:
Sitat:
Ja, der var en overproduktion af teologer. Mange af disse fandt arbejde
som lærere, så din tipoldefars historie er meget typisk. Under de sidste
50 år af enevælden (som er den periode som jeg mest har beskæftiget mig
med) var det ikke så meget ens karakterer, men snarer bekendtskaber og
familieforhold der var afgørende for om man kunne få et kald. Meget af
kirkegodset var i det 18. århundrede blevet solgt af kronen og det var
kirkeejeren (!), der suverænt bestemte hvem der skulle være præst. Der
var endvidere stor forskel på de forskellige kald. Der var umådelige
forskelle mellem præsternes lønforhold, afhængig af kaldets indtægter.
En undersøgelse fra 1860erne viser en forskel med forholdet 1 til 8
mellem de fattigste og de rigeste kald.

Børge

Ib Molbech skrev:
Min tipoldefar fik teologisk embedseksamen i 1843 med 2. karakter.
Om han søgte præstestillinger umiddelbart derefter ved jeg ikke, men
han fik et skolelærerembede i Fakse. Det lærerembede passede han i 17
år. I løbet af den lange periode søgte han flere gange præsteembede og
fik det så til sidst i Stadil i Vestjylland.
Jeg forestiller mig ikke, at det var det mest attråede embede i
Danmark, og mit spørgsmål er her:
Var der almindelig præsteoverskud i Danmark i midten af 1800-tallet,
og var det almindeligt at teologiske kandidater tog embede som
skolelærere? Som sagt fik han 2. karakter ved sin embedseksamen. Havde
det betydning, når han/man søgte præsteembede?

Mvh
Ib Molbech
Til Toppen
Vis Innlegg fra:   
Start nytt emne Alle klokkeslett er CET (Europa)
Side 1 av 1
 
Gå til:  
Du kan ikke starte nye emner i dette forumet
Du kan ikke svare på emner i dette forumet
Du kan ikke endre dine egne innlegg i dette forumet
Du kan ikke slette dine egne innlegg i dette forumet
Du kan ikke laste opp filer til dette forumet
Du kan ikke laste ned filer fra dette forumet


Powered by phpBB 2.0.14 © 2001, 2002 phpBB Group