Slektsforum Slektsforum
Slekt og Data
 
 HjelpHjelp    SøkSøk     Logg InnLogg Inn  Bli medlemBli DIS medlem  engelsk
Hvordan logge på? Les her om registrering og pålogging.
Start nytt emne    
Vis forrige emne :: Vis neste emne  
Av Innlegg
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 03 Feb 2008 15:20:09    Tittel: Svenskestenen Svar med Sitat

Jeg har med interesse fulgt med i Jeres debat.

Jeg har to indfaldsvinkler,
Jeg boede mange år i området (Stenløse). Desuden er en del af mine forfædre,
"Gyngerne fra Stevns".
I krigsårene og sidst i 1650'erne og begyndelsen af 1660'erne, flygtede
mange skåninger til Danmark. Til Nordjylland, Nordsjælland og Stevns.
Så af disse grunde interesserer svenskekrigene, og årene derefter, mig
meget.

Jeg har selvfølgelig set "Svenskestenen", men husker ikke hvornår den blev
rejst. Men det er jo oppe mod nutiden, så det må en henvendelse til kommunen
kunne oplyse.
Det kunne jo også være interessant, at få at vide om den står hvor gravene
var, eller om den "bare er sat op" for at markere begivenheden?

Jeg har en kopi af en lille artikel som fortæller lidt om begivenheden.
Jeg plejer at være meget omhyggelig med kildeangivelser, men desværre,
DESVÆRRE, er denne "smuttet". Men det er en artikel fra en af de
Lokalhistoriske årbøger, og må "nemt" kunne genfindes.

Jeg har selvfølgelig set "Svenskestenen", men husker ikke hvornår den blev
rejst, men det må kommunen kunne oplyse.
Om selve årsagen til "Stenen", har Nationalmuseet helt sikkert gemt
resultatet af den daværende undersøgelse. Jeg har, i andre sammenhænge, ved
henvendelse fået ganske fyldige svar på mine spørgsmål. Så er det vigtigt
og/eller interessant, er det ulejligheden værd.

I mangel af en binær gruppe, hvor jeg kan "lægge" en kopi af artiklen, har
jeg, i en "god sags tjeneste" vovet, at scanne og "læse" den, med mit OCR
program. Så her er den:
-------------------------------------------------------


"De svenske Grave" paa Smørumnedre Bymark.
Af Lærer J. P. Jørgensen, Smørum.

Paa Smørumnedre Bys Søndermark ligger nogle Grusbakker, der i daglig Tale
kaldes "De svenske Grave". Traditionen beretter, at her er jordet 18 svenske
Ryttere, der blev nedhuggede af Omegnens Bønder i Krigen mod Carl Gustav
1657-60.

Ved Gravning efter Grus i Bankerne fandt Ejeren af marken, Gaardejer Albert
Christoffersen, i August 1912 flere Skeletter af yngre Mennesker, og han var
da straks klar over, at han her havde fundet "De svenske Grave". Der skete
straks Indberetning om Fundet til Nationalmuseet, hvorefter Assistent
Mathiesen foretog nærmere Undersøgelse. Udgravningen endtes derefter med det
Resultat, at der her fandtes 10 Skeletter; de 9 Ryttere maa da formodes at
være nedgravede i en Grusbanke ca. 20 Meter fra førstnævnte Banke, idet
denne sidstnævnte Banke stadig af Traditionen har været betegnet som "De
svenske Grave". Ligene fandtes hensynsløst at være nedkastede i en gravet
Rende, ca. 3 Meter bred, og laa i en Dybde af ca. 1½ Meter under
Jordoverfladen. Skeletterne var i det hele velbevarede; flere af Kranierne
bar tydelige Mærker af Øksehug og Stik af Høforke, og enkelte fandtes helt
eller delvis knuste ved Slag. Paa Kranierne saa man endnu Haarrester;
derimod fandtes i Gravene ikke ringeste Spor af Beklædningsgenstande,
Knapper, Spænder, Vaaben el. lign. Skeletterne blev senere nedgravet paa
Findestedet og Graven afmærket.

Om "Svenskedrabet i Smørumnedre" beretter den stedlige Tradition: Carl
Gustav havde som slagen Mand maattet trække sig tilbage fra København og
senere fra Lejren ved Brønshøj, og Københavns nærmeste Omegn var derefter
befriet fra den fjendtlige Invasion; kun i Smørumnedre vedblev en mindre
Trup svenske Ryttere at husere. I længere Tid turede de Dag efter Dag om i
Omegnen for at røve og plyndre, og om Natten holdt de vilde Drikkelag i en
af Gaardene, som de havde lagt Beslag paa. Bønderne i Smørum og Omegn fandt
tilsidst Tilstanden uudholdelig og besluttede at gøre et alvorligt Forsøg på
at blive deres Plageaander kvit og samtidig hævne den ilde Medfart, de i
henved tre Aar havde været Genstand for.

Efter Aftale lejrede Bønderne i Smørumovre, Smørumnedre, Sørup og Maaløv sig
en Nat udenfor Smørumnedre By i Lavningerne bag Tofterne, og da Svenskerne
havde endt deres Drikkelag og var gaaet til Ro, tændte Bonden på den Gaard,
hvor de havde indkvarteret sig, Blus paa den nærliggende Bavnehøj. Dette var
Signal til, at Tiden nu var inde til Angreb. Medens Kirkeklokkerne ringede,
styrtede Bønderne frem i tætte Skarer mod Gaarden, væbnede med Økser,
Høforke, Knipler og Pigkæppe, og anrettede et frygteligt Blodbad paa de
søvndrukne Svenskere. Disse gjorde en rasende Modstand og søgte at
gennembryde Bøndernes Kæde, men omsonst. Under den voldsomme Kamp udstedte
de vilde Hyl, Forbandelser og Trusler mod deres Banemænd, men tilsidst blev
de alle nedhuggede, medens der ikke var falden en eneste paa Bøndernes Side.
Svenskerne havde truet med, at deres forsmædelige Død skulde blive hævnet,
naar deres Landsmænd atter kom til Byen, og Bønderne var derfor paa det rene
med, at det gjaldt om hurtigst at udslette alle Spor af den blodige Daad.
Næste Morgen ved Daggry kørtes de dræbte Svenskere ud paa Ormehede paa Byens
Søndermark, hvor de nedkuledes i den Grusbakke, der den Dag i Dag kaldes "De
svenske Grave".

Hvad Tiden angaar, da "Svenskedrabet" fandt Sted, nævner Traditionen intet
Aar, men kun Oktober Maaned. Imidlertid beretter Historien, at Stormen paa
København fandt Sted 10. Febr. 1659; at Carl Gustav efter denne trak sig
tilbage til Lejren ved Brønshøj med Resterne af sin Belejringshær, og at
denne Lejr derefter i længere Tid var Hjemsted for et Observationskorps paa
3000 Mand, der først drog bort 31. Maj 1660, altsaa efter Fredsslutningen.
Mulig har da de 18 Ryttere i Smørumnedre været en fremskudt Post fra Lejren,
og i denne har man vel aldrig erfaret noget om "Drabet"; var man her kommen
til Kundskab om dette, var der vistnok taget en grum Hevn. Tidspunktet for
Massakren kan vel derefter sættes til Oktober 1659.

Smørum Sogns Bønder led under Svenskekrigen saa uendelig stor Overlast, at
man ikke kan undres over, at de tilsidst rejste sig for med væbnet Haand at
nedslaa deres Plageaander. Ved Tingsvidne, ført paa Smørum Herredsting, blev
det godtgjort, at 1658 blev i Smørumovre samtlige Beboere forjagne fra Hus
og Hjem og maatte søge Tilflugt i Moserne, indtil Sauveguarden kom til Byen.
Fjenden tog al Afgrøde og Straa, og Bønderne maatte udlevere alt, hvad de
pegede paa, at de tilsidst næppe havde det, de kunde opholde Livet med."
Samme Aar blev der ikke saaet Rug til tre af Byens Gaarde, da Beboerne var
aldeles forarmede efter Byens Udplyndring, og en fjerde Gaard, som Mand og
Kone var fradød, blev lul! nedbrudt, og i dens Mark var kun saaet 3 Skpr.
Rug. "Alt Byens Kvæg havde Fjenden ranet paa nær 3 Kid." I Smørumnedre blev
de fleste Mænd jaget fra Gårdene "De enkelte, der "hyttede" sig, maatte dog
gaa stor Ned og Elendighed i Møde, da Fjenden kom i Høstens Tid og
bemægtigede sig hele Afgrøden og ikke levnede Bønderne saa meget som det
nødvendige til Livets Ophold." 1659 blev der ikke saaet saa meget som en
Skp. Rug i Byens Marker. Sognefogden Niels Hansens Gaard sløjfedes med
Jorden; alt, hvad han ejede, blev ham fraranet, og han og Hustru blev
mishandlede. Tre andre af Byens Gaarde blev ligeledes nedbrudte, og Tømmeret
førtes til den svenske Lejr ved Brønshøj. I Rompe blev de to Gaarde ligesaa
nedbrudte og Beboerne forjaget, og Markerne laa derefter i flere Aar øde,
indtil der paa dem blev opført Herresædet Edelgave. Flere Bønder blev ført
til Kronborg, hvor de i lang Tid maatte "arbejde i Graven" eller "ved
Pumpen" og udføre andet strengt Fæstningsarbejde; de nød her saa haard
Behandling og slet og mangelfuld Forplejning, at de mistede Førlighed og
Helbred. (Smørum Herreds Tingbøger 1660. Nye kgl. Saml. 447,4)

Blandt dem, der led særlig Overlast i Svenskekrigens lid. maa nævnes
Sognepræsten til Ledøje og Smørum Menigheder, Hr. Christopher Hansen.
Præstekonen blev trakteret med Ørefigen af de svenske Soldater, og tilsidst
maatte hum med sine 11 Børn flygte bort fra Præstegaarden, som flere Gange
blev udplyndret; Præsten selv "maatte søge Ly i Markhytter og Svinestier"
for at redde sit Liv.

Kilder:
Smørum Herreds Tingbøger 1660. Nye kgl. Saml. 447,4
Nye kgl. Samling,4,o
Til Toppen
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 03 Feb 2008 23:39:32    Tittel: Re: Svenskestenen Svar med Sitat

"hbj" skrev i en meddelelse


Sitat:
Jeg har med interesse fulgt med i Jeres debat.

Jeg har to indfaldsvinkler,
Jeg boede mange år i området (Stenløse). Desuden er en del af mine
forfædre, "Gyngerne fra Stevns".
I krigsårene og sidst i 1650'erne og begyndelsen af 1660'erne, flygtede
mange skåninger til Danmark. Til Nordjylland, Nordsjælland og Stevns.
Så af disse grunde interesserer svenskekrigene, og årene derefter, mig
meget.

Jeg har selvfølgelig set "Svenskestenen", men husker ikke hvornår den blev
rejst. Men det er jo oppe mod nutiden, så det må en henvendelse til
kommunen kunne oplyse.
Det kunne jo også være interessant, at få at vide om den står hvor gravene
var, eller om den "bare er sat op" for at markere begivenheden?

Ja, det synes jeg også kunne være interessant at vide. Tak fordi du gad at
scanne og indlæse den. Det var sandelig interessant læsning. Og mærkelig så
letlæst det var.

Det var mange inteessante ting at få at vide. Vil måske kommentere noget af
det i morgen eller tirsdag.

Hilsen Cindy

Sitat:

Jeg har en kopi af en lille artikel som fortæller lidt om begivenheden.
Jeg plejer at være meget omhyggelig med kildeangivelser, men desværre,
DESVÆRRE, er denne "smuttet". Men det er en artikel fra en af de
Lokalhistoriske årbøger, og må "nemt" kunne genfindes.

Jeg har selvfølgelig set "Svenskestenen", men husker ikke hvornår den blev
rejst, men det må kommunen kunne oplyse.
Om selve årsagen til "Stenen", har Nationalmuseet helt sikkert gemt
resultatet af den daværende undersøgelse. Jeg har, i andre sammenhænge,
ved henvendelse fået ganske fyldige svar på mine spørgsmål. Så er det
vigtigt og/eller interessant, er det ulejligheden værd.

I mangel af en binær gruppe, hvor jeg kan "lægge" en kopi af artiklen, har
jeg, i en "god sags tjeneste" vovet, at scanne og "læse" den, med mit OCR
program. Så her er den:
-------------------------------------------------------


"De svenske Grave" paa Smørumnedre Bymark.
Af Lærer J. P. Jørgensen, Smørum.

Paa Smørumnedre Bys Søndermark ligger nogle Grusbakker, der i daglig Tale
kaldes "De svenske Grave". Traditionen beretter, at her er jordet 18
svenske Ryttere, der blev nedhuggede af Omegnens Bønder i Krigen mod Carl
Gustav 1657-60.

Ved Gravning efter Grus i Bankerne fandt Ejeren af marken, Gaardejer
Albert Christoffersen, i August 1912 flere Skeletter af yngre Mennesker,
og han var da straks klar over, at han her havde fundet "De svenske
Grave". Der skete straks Indberetning om Fundet til Nationalmuseet,
hvorefter Assistent Mathiesen foretog nærmere Undersøgelse. Udgravningen
endtes derefter med det Resultat, at der her fandtes 10 Skeletter; de 9
Ryttere maa da formodes at være nedgravede i en Grusbanke ca. 20 Meter fra
førstnævnte Banke, idet denne sidstnævnte Banke stadig af Traditionen har
været betegnet som "De svenske Grave". Ligene fandtes hensynsløst at være
nedkastede i en gravet Rende, ca. 3 Meter bred, og laa i en Dybde af ca.
1½ Meter under Jordoverfladen. Skeletterne var i det hele velbevarede;
flere af Kranierne bar tydelige Mærker af Øksehug og Stik af Høforke, og
enkelte fandtes helt eller delvis knuste ved Slag. Paa Kranierne saa man
endnu Haarrester; derimod fandtes i Gravene ikke ringeste Spor af
Beklædningsgenstande, Knapper, Spænder, Vaaben el. lign. Skeletterne blev
senere nedgravet paa Findestedet og Graven afmærket.

Om "Svenskedrabet i Smørumnedre" beretter den stedlige Tradition: Carl
Gustav havde som slagen Mand maattet trække sig tilbage fra København og
senere fra Lejren ved Brønshøj, og Københavns nærmeste Omegn var derefter
befriet fra den fjendtlige Invasion; kun i Smørumnedre vedblev en mindre
Trup svenske Ryttere at husere. I længere Tid turede de Dag efter Dag om i
Omegnen for at røve og plyndre, og om Natten holdt de vilde Drikkelag i en
af Gaardene, som de havde lagt Beslag paa. Bønderne i Smørum og Omegn
fandt tilsidst Tilstanden uudholdelig og besluttede at gøre et alvorligt
Forsøg på at blive deres Plageaander kvit og samtidig hævne den ilde
Medfart, de i henved tre Aar havde været Genstand for.

Efter Aftale lejrede Bønderne i Smørumovre, Smørumnedre, Sørup og Maaløv
sig en Nat udenfor Smørumnedre By i Lavningerne bag Tofterne, og da
Svenskerne havde endt deres Drikkelag og var gaaet til Ro, tændte Bonden
på den Gaard, hvor de havde indkvarteret sig, Blus paa den nærliggende
Bavnehøj. Dette var Signal til, at Tiden nu var inde til Angreb. Medens
Kirkeklokkerne ringede, styrtede Bønderne frem i tætte Skarer mod Gaarden,
væbnede med Økser, Høforke, Knipler og Pigkæppe, og anrettede et
frygteligt Blodbad paa de søvndrukne Svenskere. Disse gjorde en rasende
Modstand og søgte at gennembryde Bøndernes Kæde, men omsonst. Under den
voldsomme Kamp udstedte de vilde Hyl, Forbandelser og Trusler mod deres
Banemænd, men tilsidst blev de alle nedhuggede, medens der ikke var falden
en eneste paa Bøndernes Side. Svenskerne havde truet med, at deres
forsmædelige Død skulde blive hævnet, naar deres Landsmænd atter kom til
Byen, og Bønderne var derfor paa det rene med, at det gjaldt om hurtigst
at udslette alle Spor af den blodige Daad. Næste Morgen ved Daggry kørtes
de dræbte Svenskere ud paa Ormehede paa Byens Søndermark, hvor de
nedkuledes i den Grusbakke, der den Dag i Dag kaldes "De svenske Grave".

Hvad Tiden angaar, da "Svenskedrabet" fandt Sted, nævner Traditionen intet
Aar, men kun Oktober Maaned. Imidlertid beretter Historien, at Stormen paa
København fandt Sted 10. Febr. 1659; at Carl Gustav efter denne trak sig
tilbage til Lejren ved Brønshøj med Resterne af sin Belejringshær, og at
denne Lejr derefter i længere Tid var Hjemsted for et Observationskorps
paa 3000 Mand, der først drog bort 31. Maj 1660, altsaa efter
Fredsslutningen. Mulig har da de 18 Ryttere i Smørumnedre været en
fremskudt Post fra Lejren, og i denne har man vel aldrig erfaret noget om
"Drabet"; var man her kommen til Kundskab om dette, var der vistnok taget
en grum Hevn. Tidspunktet for Massakren kan vel derefter sættes til
Oktober 1659.

Smørum Sogns Bønder led under Svenskekrigen saa uendelig stor Overlast, at
man ikke kan undres over, at de tilsidst rejste sig for med væbnet Haand
at nedslaa deres Plageaander. Ved Tingsvidne, ført paa Smørum Herredsting,
blev det godtgjort, at 1658 blev i Smørumovre samtlige Beboere forjagne
fra Hus og Hjem og maatte søge Tilflugt i Moserne, indtil Sauveguarden kom
til Byen. Fjenden tog al Afgrøde og Straa, og Bønderne maatte udlevere
alt, hvad de pegede paa, at de tilsidst næppe havde det, de kunde opholde
Livet med." Samme Aar blev der ikke saaet Rug til tre af Byens Gaarde, da
Beboerne var aldeles forarmede efter Byens Udplyndring, og en fjerde
Gaard, som Mand og Kone var fradød, blev lul! nedbrudt, og i dens Mark var
kun saaet 3 Skpr. Rug. "Alt Byens Kvæg havde Fjenden ranet paa nær 3 Kid."
I Smørumnedre blev de fleste Mænd jaget fra Gårdene "De enkelte, der
"hyttede" sig, maatte dog gaa stor Ned og Elendighed i Møde, da Fjenden
kom i Høstens Tid og bemægtigede sig hele Afgrøden og ikke levnede
Bønderne saa meget som det nødvendige til Livets Ophold." 1659 blev der
ikke saaet saa meget som en Skp. Rug i Byens Marker. Sognefogden Niels
Hansens Gaard sløjfedes med Jorden; alt, hvad han ejede, blev ham
fraranet, og han og Hustru blev mishandlede. Tre andre af Byens Gaarde
blev ligeledes nedbrudte, og Tømmeret førtes til den svenske Lejr ved
Brønshøj. I Rompe blev de to Gaarde ligesaa nedbrudte og Beboerne
forjaget, og Markerne laa derefter i flere Aar øde, indtil der paa dem
blev opført Herresædet Edelgave. Flere Bønder blev ført til Kronborg, hvor
de i lang Tid maatte "arbejde i Graven" eller "ved Pumpen" og udføre andet
strengt Fæstningsarbejde; de nød her saa haard Behandling og slet og
mangelfuld Forplejning, at de mistede Førlighed og Helbred. (Smørum
Herreds Tingbøger 1660. Nye kgl. Saml. 447,4)

Blandt dem, der led særlig Overlast i Svenskekrigens lid. maa nævnes
Sognepræsten til Ledøje og Smørum Menigheder, Hr. Christopher Hansen.
Præstekonen blev trakteret med Ørefigen af de svenske Soldater, og
tilsidst maatte hum med sine 11 Børn flygte bort fra Præstegaarden, som
flere Gange blev udplyndret; Præsten selv "maatte søge Ly i Markhytter og
Svinestier" for at redde sit Liv.

Kilder:
Smørum Herreds Tingbøger 1660. Nye kgl. Saml. 447,4
Nye kgl. Samling,4,o

Til Toppen
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 04 Feb 2008 00:51:25    Tittel: Re: Svenskestenen Svar med Sitat

Cindy skrev blandt andet:

Sitat:
Ja, det synes jeg også kunne være interessant at vide. Tak fordi du
gad at scanne og indlæse den. Det var sandelig interessant læsning. Og
mærkelig så letlæst det var.

Godt, du syntes om den. Men var det virkelig nødvendigt at citere"hbj"s
*hele* lange smøre?

--
Mvh.: Jørgen Grandt - alias www.hamigen.dk
Til Toppen
Skjult navn
Gjest





InnleggSkrevet: 04 Feb 2008 01:09:33    Tittel: Re: Svenskestenen Svar med Sitat

"Jørgen Grandt" skrev i en meddelelse
Sitat:
Cindy skrev blandt andet:

Ja, det synes jeg også kunne være interessant at vide. Tak fordi du
gad at scanne og indlæse den. Det var sandelig interessant læsning. Og
mærkelig så letlæst det var.

Godt, du syntes om den. Men var det virkelig nødvendigt at citere"hbj"s
*hele* lange smøre?

Først vidste jeg ikke hvad du mente, men du godeste, det har jeg da ikke
set. Ved ikke rigtigt hvordan det er gået til, for jeg plejer da aldrig at
tage så meget tekst med i et svar.

Det ved du vidst også godt, Jørgen, ikke? :-)


Cindy
Til Toppen
Vis Innlegg fra:   
Start nytt emne Alle klokkeslett er EET (Europa)
Side 1 av 1
 
Gå til:  
Du kan ikke starte nye emner i dette forumet
Du kan ikke svare på emner i dette forumet
Du kan ikke endre dine egne innlegg i dette forumet
Du kan ikke slette dine egne innlegg i dette forumet
Du kan ikke laste opp filer til dette forumet
Du kan ikke laste ned filer fra dette forumet


Powered by phpBB 2.0.14 © 2001, 2002 phpBB Group